Kryptovaluta og bitcoin trading/handel

Kryptovaluta handel
Handel med bitcoin og kryptovaluta

Denne side er ikke ment som økonomisk rådgivning og tager intet ansvar for evt. tab i forbindelse med handel med kryptovaluta!

Når man investerer egne penge, skal man være opmærksom på, at det er en langvarig og relativt usikker proces. Der er INGEN der kan forudsige markedet og derfor skal huske at man aldrig, må investere mere end man kan tåle at tabe i sin privatøkonomi. Kryptovaluta markedet kan være meget volatilt inden for relativt kort tid, så derfor anbefaler vi at du ikke investere penge som du ikke kan tåle at miste. Som man kan læse i vores kryptovaluta ordbog, skal man “DYOR” (Do Your Own Research).

Det første man skal gøre, når man handler med kryptovaluta, er at oprette en bitcoin wallet.  Det er en digital pengepung, hvor dine Bitcoins (eller andre kryptovalutaer bliver opbevaret), for det er dem du skal bruge til at handle kryptovaluta med. Det kan sammenlignes med aktiehandel, men er alligevel ikke helt det samme. Aktiemarkedet i Danmark forhandles i danske kroner, kryptovaluta markedet er hovedsageligt bundet til Bítcoin, men andre trading pairs er også tilgængelige, så man kan handle med Ethereum, Litecoin, NEO og andre.

Hvor skaffer man så Bitcoins eller Ethereum fra? Tjek vores liste over, hvor man kan købe Bitcoins og Ethereum. Man kan som regel bruge sit kreditkort til at betale med og det foregår på samme måde som i en webshop. Under købet af Bitcoins, skal der indtastes en wallet adresse, som de indkøbte Bitcoins bliver sendt til. En bitcoin adresse kunne se sådan her ud:

1BvBMSEYstWetqTFn5Au4m4GFg7xJa

Hvis man skal igang med at handle med kryptovaluta, er det en god idé at oprette 2 wallets til Bitcoins. Så kan man bruge den ene konto til at opbevare ens hovedbeholdning af Bitcoins og den anden kan man bruge til at flytte Bitcoins mellem de forskellige exchanges. Så udsætter du ikke din hovedbeholdning for nogen fare.

Tilmeld dig en Bitcoin exchange

Afhængig af travlheden på Bitcoin netværket, vil man modtage sine Bitcoins indenfor x antal minutter. Hvis der er travlt kan der godt gå lidt længere tid. For at man kan handle med Bitcoins, skal de sendes til en Bitcoin exchange (børs). Når ens konto er verificeret, kan man komme igang med at handle. Man sender Bitcoins til en exchange adresse, som enhver anden Bitcoin adresse. Det er forskelligt for hver exchange, men det mest normale er at klikke på “deposit” og finde BTC (Bitcoin). Her kan en Bitcoin adresse kopieres og man sender derefter Bitcoins til denne adresse. Efter x antal minutter vil ens Bitcoins stå på din exchange konto under BTC og man kan begynde med kryptovaluta handel. Vær opmærksom på. at ikke alle exchanges, har ALLE kryptovaluta, så man skal derfor på forhånd undersøge, hvilke exchanges der handler med ens foretrukne kryptovalutaer. Så er man klar til at handle med kryptovaluta!

Hvis du syntes det hele virker lidt uoverskueligt, så skal du tænke på at i denne situation er du din egen bank! Du har selv ansvaret for at du har backup til rådighed, samt at du sender til korrekte Bitcoin adresser. Hvis du er i tvivl, kan du evt. sende et lille beløb som en test, til at starte med. Når overførslen går igennem, så ved du at det er korrekt og du kan sende resten afsted.

Beskyt dine kryptovalutaer!

Der findes et stort udbud af scammere og svindlere i kryptovaluta, så man skal virkelig tænke sig godt om. Det kan anbefales at lave bogmærker på alle de handelsplatforme (exchanges) man bruger. På den måde, er du sikker på at du tilgår det korrekte link. Gå aldrig igennem Google, da der også findes falske Google adwords annoncer, der videresender dig til en phishing side. Tjek altid at der er en hængelås i adresse linien i browseren. Se flere kryptovaluta sikkerhedstips

Du skal sørge for at aktivere 2FA (2 factor activation) på alle dine exchange sider. Det giver et ekstra element af sikkerhed, da du skal indtaste en 6-cifret kode inden du kan logge ind. Det er meget nemt at bruge på din mobil telefon. Du kan downloade enten Google Authenticator eller Authy (https://authy.com/) via App Store eller Google Store. Husk at skrive din gendannelses koder ned (dem får du under installation af de forskellige exchanges). Det er meget nemt at sætte op, der skal blot scannes en QR kode og så er du klar!

Hvis du bevæger dig ind i krypto verdenen på Twitter, skal du også være meget opmærksom på, hvad du klikker på. Der er et hav af falske profiler og nogle af dem er virkelig svære at gennemskue, hvis man ikke er opmærksom. Profilerne er sat op så de ligner de originale næsten 100%. Men hvis man lige tænker sig lidt om, er det ikke så svært at gennemskue. Hvis du ser en “konkurrence” hvor der tilbydes kryptovaluta helt gratis, så bliver du helt sikkert bedt om at sende f.eks 0.2 bitcoin. Så får 1 bitcoin tilbage fra dem du sendte til. Det er selvfølgelig 100% scam, men af uvisse årsager er der rigtig mange der falder i den fælde.

Vi vil anbefale at du anskaffer dig en password manager, da der vil være en masse forskellige sider du skal have login til. Det vigtigste er som tidligere forklaret, at du er på den rigtige website og ikke en phishing site. Vi anbefaler Roboform Password Manager

  • Få et overblik over de tilgængelige handelsplatforme
  • Sammenlign de førende handelsplatforme og exchanges – vælg den bedste ud fra dine krav
  • Definer krav og behov – hvilke kryptovaluta skal trades og betalingsmuligheder
  • Køb Bitcoin – overfør til en exchange fra wallet
  • Gennemfør første handel – køb en ønsket kryptovaluta
  • Følg med i markedsudviklingen – sælg på det rigtige tidspunkt!