Hvad er en hardware wallet?

Kryptovaluta sikkerhed
Kryptovaluta sikkerhed

Der findes forskellige former for wallets, som bruges til at opbevare bitcoin og kryptovaluta, men en hardware wallet er nok den bedste løsning. En hardware wallet (eller cold wallet) er en fysisk enhed (USB-stick), der gemmer/opbevarer private keys til din bitcoin/kryptovaluta offline.

En HWW øger kompleksiteteten og omkostningerne ved krypto, men har nogle åbenlyse fordele. Sikkerheden gør at selvom man bliver hacket, mister man ikke sin bitcoin eller kryptovaluta. Den avancerede sikkerhed gør dog en HWW lidt besværlig at bruge i forhold til non-custodial og hosted wallets, specielt hvis man laver mange transaktioner på blockchain, men det er en vanesag! Den kan også bruges sammen med andre kendte wallets, som f.eks Metamask wallet.

Prisen ligger på mellem kr 500-kr 1000 og er godt givet ud, i forhold til hvor sikker ens bitcoin er.

Offentlig/privat nøgle til wallet

Som nævnt, så opbevarer en HWW offentlig, samt privat nøgle og bruges til at verificere de transaktioner der sendes fra en wallet. Det er som regel en USB stick der forbindes til USB porten. Ved enhver transaktion, hvor der sendes kryptovaluta, skal transaktionen bekræftes og godkendes fysisk på på enheden vha. knapper eller touch screen. Det ekstra lag sikkerhed som det giver, kan godt virke irriterende for mange brugere, men sikkerhed frem for alt!

Den offentlige nøgle fungerer som ens unikke adresse på blockchain og er den adresse man modtager betalinger/transaktioner på.

Ledger Instruktion
Sådan betjenes Ledger Nano S

En HWW kan opbevare mange forskellige kryptovaluta, men har dog en begrænsning da ikke ALLE kryptovalutaer kan opbevares i en hardware wallet. Der kommer simpelthen så mange nye kryptovalutaer på markedet, at det er umuligt at understøtte alle. Man kan sige at en HWW understøtter de mest velkendte kryptovaluta og alle kan de selvfølgelig opbevare bitcoin og ethereum som standard.

Ellers fungerer en hardware wallet som enhver anden wallet, blot med det ekstra step beskrevet ovenfor og kan selvfølgelig også modtage kryptovaluta. Ledger Nano S og Trezor som Kryptoupdate anbefaler dig at bruge, er eksempler på populære og sikre wallets. Der medfølger instruktioner og software der kan downloades, til både Ledger (pris kr 449) og Trezor (pris €85) wallets. Derudover skal der også oprettes en pinkode. Efter endt installation er wallet klar til brug.

Der er mange måder at opbevare penge på (bankkonto, pengeskab, under sengen). Der er også mange forskellige måder at opbevare kryptovaluta på. Hold tingene enkle med en hosted wallet på en velrennomeret børs, have 100% kontrol over din kryptovaluta med en non-custodial wallet eller tage ekstra forholdsregler med en hardware wallet eller endda have flere typer crypto wallets – kryptovaluta giver frit valg, så afprøv nogle forskellige wallets og se hvilke der fungerer til ens behov.

Eksempel på offentlig wallet adresse: 16HYo1mQBdxeBX8JcpbXVQyU5VV4BQUHFd

Eksempel på private key: E9873D79C6D87DC0FB6A5778633389F4453213303DA61F20BD67FC233AA33262

Eksempel på seed:
cow house car mouse owl chair ball goal clock table tiger money

Opbevar seed phrase sikkert!

Når man opretter en HWW, skal man sørge for at gemme seed phrase (seed ord) et sikkert sted. Seed phrase fremkommer under oprettelsen af wallet og består af 12 eller 24 ord i rækkefølge. Et godt tip kan være at man opretter sin HWW, skriver seed ned og derefter laver en reset af hardware wallet. Derefter kører man en restore med de ord man netop har skrevet ned. På den måde får man tjekket om man har skrevet den korrekte seed phrase ned inden man fylder kryptovaluta på.

Hvis du mister din hardware wallet, kan du ALTID få adgang til dine kryptovaluta, ved at indtaste seed phrase i en ny hardware wallet.

Sikreste løsning til bitcoin

Hardware wallets er grundlæggende mere sikre end andre typer af wallets, grundet ovenstående.

  • Den indeholder blot nøglerne/koderne til en adresse på blockchain.
  • Når man vil sende en transaktion, bruges wallet til at verificere koderne, før der sendes instrukser til blockchain og transaktionen startes.
  • Det er faktisk en form for to-trins-godkendelse. Det er ikke muligt at sende kryptovaluta til en anden wallet, med mindre transaktionen bekræftes fysisk på enheden.
  • Læs mere om hvordan man holder sig sikker online: om kryptovaluta sikkerhed.

Det anbefales at man anskaffer sig en HWW, hvis der er brug for at opbevare større beløb i bitcoin/kryptovaluta eller at man bare gerne vil være sikker i forhold til opbevaring af kryptovaluta. Det kræver dog en kontant investering, da en HWW er et stykke hardware.

Ledger Nano S koster kr 449 og Trezor model 1 koster €85. Begge HW wallets er godkendt og testet af Kryptoupdate.

Nysgerrig på mere detaljeret info om hvordan en hardware wallet fungerer? Læs mere på Bitcoin WIKI om den tekniske del af en hardware wallet.

Mere detaljeret forklaring om wallets

Offentlig/private nøgler - Public/private keys